Chartertur med Patrice III

CHARTERTUR MED BO SONDERGÅRD PÅ S/Y PATRICE I SMILETS LAND THAILAND.

Hvad gør man, når arbejde som bekendt tager alt for meget af ens sejlertid??

Ja så har vi jo Træfpunkt, vores blad fra langtursklubben, som bliver læst grundigt i vintermånederne og hvor vi lever vores drømme helt ud. Her havde Bo sin adresse i, som sejlernes kontaktperson i Thailand. Vi kontaktede ham og aftalte at mødes ved FTFL pinsetræffet i Ebeltoft.

Bo Søndergaard lever i højsæsonen ombord på sin 47 fods Sparkman & Stevens sloop, som ligger for svaj i Ao Chalong Bay på Phuket i Thailand. Her har han sejlet i 6 år, og han kender området særdeles godt. Han lever af at chartre sin båd ud.

Vi traf Bo ved sidste langturs-pinsetræf i Ebeltoft, og da kemien passede fint, aftalte vi en uges charter i Februar måned sammen med vores gode sejlervenner John og Kisser S/Y Stratus fra Århus. Efter en uges rundtur i nord og midt Thailand ankom vi til en lille bugt på sydvestspidsen af Phuket – langt væk fra chartertursturisterne, her lå Bo for svaj. Vi lejede en palmehytte for den første overnatning. Et pragtfuldt tropisk paradis – med palmer, rent varmt vand, snehvidt sand og udsigt ud over havet.

Bo skulle have klargjort båden, og taget afsked med det sidste hold chartergæster. Dem havde vi en meget festlig aften med, vi spiste i en lille palmerestaurant som lå på stranden få meter fra vandkanten. De fortalte om deres spændende tur, om mange sjove oplevelser og ikke mindst om “dyret” der levede om bord.

Hvilket dyr spurgte vi? De rystede på hovedet, det aner vi ikke, men det larmer natten, vi troede det var en vits, men den første nat om bord blev vi meget klogere, der var et dyr der raslede under dørken. Næste dag blev der købt en faldfælde til fangning af mus og rotter, den nat lukkede jeg ikke et øje. Efter to dages forsøg gik “dyret” (nue yai = Thai for stor mus), i fælden. Bo var kisteglad og den blev druknet omgående. Den måtte være sprunget om bord fra en af serviceringsbådene som lægger til med vand og diesel. Det blev det eneste dyr vi så ombord, der var ingen kakerlakker – hurra.

Båden er nemlig aldrig i havn, kun når den skal på værft for den årlige overhaling, så alt proviant, vand og diesel bliver sejlet ud med et stort skrummel af en jernbåd. Den ene gang vi fik bunket vand og diesel, lavede den en lang ridse i fribordet, selv om vi havde fendret godt af. Der blev overhovedet ikke taget hensyn.

Bo havde sin Thai kæreste, Lee, med som kok. Det var en meget positiv oplevelse. Lee lavede pragtfuld mad, fortalte meget om Thailand og dets kultur. Hun blev rasende på Bo, da han druknede – Nue Yai, for ifølge budhismen må man ikke slå dyr ihjel. Det kunne jo være hendes bedstemor eller andet familiemedlem, som nu levede som en rotte. De fleste i Thailand er buddhister, og de tror på reinkarnation – et liv efter døden. Derfor har alle et lille husalter ved deres bolig, hvor der dagligt ofres til Budda. Buddhismen er en tolerant religion, hvor der også er plads til andre trosretninger, derfor lever muslimer, kristne og buddhister i fredelig sameksistens.

De 6 år Bo har sejlet i Thailand, har der aldrig været tyveri ombord, selv om båden aldrig er låst. Når han er i Danmark 3-4 måneder om sommeren, ligger båden ulåst for svaj ved en mooring i bugten.

Bo var en fremragende fortæller og fandt de skønneste ankerpladser, hvor vi var helt alene med det pragtfulde vand og smukke palmestrande. Han underviste os i at dykke med flaske, jeg var helt nede på 5 meter vand, en bedrift, når man svømmer elendigt og er bange for at få hovedet under vand. Det var utroligt flot at se så mange farverige koraller og fisk i alle størrelser og farver. Man kunne fodre dem med hånden. Næste gang vi kommer derned vil vi tage et dykkercertifikat ved Bo, som er uddannet dykkerinstruktør og underviser i Kata Beach Resort.

Vi sejlede i alt ca. 135 sømil på en uge, og vi nåede langt omkring. Vi besøgte havsigøjnere, de boede i hytter på høje pæle, grundet en tidevandsforskel på 3 meter. Området var meget spændende, med høje limstens bjerge, hvide strande, tropiske palmeklædte øer og mangrove sumpe. En dag lejede vi en lokal langbåd, som sejlede os ud i mangroven. Her var masser af huler med hulemalerier fra neandertalertiden, et meget spændende dyreliv med vilde aber og smukke fugle.

Havsigøjnerne lever af fiskeri og handel med turister. Der kommer turistbåde om dagen, men de sejler heldigvis igen om eftermiddagen, så om aftenen havde vi det hele for os selv.

Vi følte os meget velkomne, da vi besøgte deres landsby på pæle. vi skulle have en forfriskning men man kunne kun købe sodavand eller vand, de er muslimer og drikker ikke alkohol. Kvinderne var ikke tildækkede, og man havde nærmest det indtryk, at det var dem der styrede byens handel.

Der var både skole og børnehave i den lille landsby, samt det allervigtigste en flot moske. Om aftenen lå vi for svaj uden for byen og sov ind til moskeens bøn.

Næste morgen blev vi vækket af moskeen, denne gang tog det en evighed inden præsten havde bedt til Allah. Lee oversatte til Bo hvad der blev fortalt fra moskeens højtaler.

Her følger historien:
Først priste man Allah. Så fortalte præsten, at en af byens gamle mænd var død om natten og holdt en lang tale om ham og fortalte om den forestående begravelse. Herefter fik alle i byen en reprimande for at komme for lidt i moskeen, man skulle komme flere gange om dagen og bede 5 gange hver dag. Så havde præsten hørt, uden at nævne navne, at en af byens unge mænd havde drukket en øl på i skolen på fastlandet, hvis dette gentog sig kunne han ikke mere bo i deres samfund. Altså en slags pressens radioavis kl. 6 om morgenen.

Vi handlede med de lokale fiskere, der fra deres farvestrålende longtail både solgte kæmperejer, krabber og fisk, som vores Thai kok Lee tilberedte om bord.

Vi mødte Svendborg sejlerskole da de lå for svaj i en lille bugt, med Dannebrog under salingen. De havde chartret 2 små Benneto både i 14 dage, som de sejlede rundt i med deres elever. Det var hyggeligt – verden er egentlig lille. Vi mødte dem sidste gang vi chartrede en båd i Caribien for 4 år siden. Så om aftenen blev der hygget på stranden under palmerne med den lokale Thai Wisky.

Det blæser en hel del i perioder. Så vi fik sejlet både med genua og spiler, båden sejler godt og er nem at styre med ratstyring, men ved spilersætninger kræves nogle kræfter, det er nogle store spilerstager og en spiler på mere end 160 m2.

Vi så delfiner som svømmede med en dag. De er legesyge og man bliver i godt humør, når de laver deres akrobatiske opvisning foran båden. Caribien er flot, men Thailand er flottere og der er ikke så mange sejlere som i Caribien. Prisniveauet er meget lavere i Thailand, det er billigt at leje hytter, og meget billigt at gå ud at spise.

Vi nåede at lære en del lokale at kende i den lille landsby hvor Bo lå med sin båd. Det var stedet hvor de fleste langturssejlere lå fast. Der var en som havde boet i sin båd i 5 år, uden at sejle en sømil.

Bo havde et sted hvor han fik vasket og strøget, det kostede 20 Bath pr. kilo, det er ca. 4 Kr. Næste gang tager vi kun en lille rygsæk med, og får vasket i byen. Det er der råd til med de priser.

Lee har en ældre søster – Poo, som har en lille hyggelig restaurant, her spiste og hyggede vi os og blev godt forkælet af familien. Tiden fløj af sted, afskedens time nærmede sig og vi fik sagt farvel og på gensyn til Bo og Lee på dejlige S/Y Patrice.

En pragtfuld tur, som vi på det varmeste kan anbefale til både sejlere og landkrabber.

Med sejlerhilsen

Bent og Laila Jacobsen
Fjordvej 13
6200 Aabenraa
S/Y Nordstjernen ASC